Om os

Velkommen til Wmen.dk

Vi er alle kvinder, vi er lesbiske, og vi har alle mødt vores nuværende partner og partnere igennem tiden via forskellige datingsider.
Derudover er vi lige så forskellige, som alle andre kvinder. MEN vi var enige om, at der manglede en seriøs dating- og netværksside
for kvinder, der vil i kontakt med andre kvinder.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Maja: Systemudvikler og programmør, Wmen.dk’s computernørd. Maja er vild med kodning og er altid i gang med et spændende projekt. Hun er altid at finde bag skærmen med en smøg, indtil den dag rygning blev sendt uden for døren.. Maja har boet på altanen lige siden. Stoppet med at ryge, men bor forsat på altanen. Hun er i øvrigt også idékvinden bag Wmen.dk.

Katia: Er boligdesigner og mor til tvillinger. Hun ved en masse om design, smag og struktur. Katia fungerer som sparringspartner på designområdet og er med sine projektleder egenskaber en vigtig del af teamet. Katia er den type kvinde, som er god til alt, lige fra boligrenovering til børneopdragelse. Dog er hun en super dårlig taber, men det er heldigvis ikke noget, hun beskæftiger sig særlig meget med.

Jeanne: Er det andet tekniske geni bag wmen.dk. Hun er Maja’s tekniske legekammerat, og når teknik-snakken først går i gang, er de andre stået af. Ved siden af Wmen.dk arbejder Jeanne som systemadministrator. Derudover dater hun kvinder fra Jylland, som hun lokker til København, for så at forlove sig med dem. Om sommeren svinger Jeanne hammeren i sin kolonihave.

Marianne: Er musiker og webdesigneren bag wmen.dk. Marianne har sans for de lækre detaljer, der pirrer vores nysgerrighed. Hun er sound addicted og elsker at lave lyd, der kæler for sanserne. Til dagligt arbejder hun som musikkonsulent. For 2 år siden rykkede hun fra Jylland til København over til sin kæreste.